Tag backup af dine billeder til Dropbox, og få ekstra plads

Som fotograf er Dropbox, et vidunderligt værktøj til at dele billeder med modeller. Og også imellem de forskellige maskiner, som man ejer. Jeg har også læst, at der var en fotograf som havde installeret dropbox hos sine forældre og bedsteforældre, og så sat deres computere op til at bruge en Dropbox mappe som kilde til baggrundsbilledet på desktoppen, og screensaveren.

Jeg har aldrig betalt for at bruge Dropbox, for hvis jeg bare skulle tage backup af alle mine billeder. Ville det koste $795 om året for 1TB data, foruden den tid det vil tage min computer at uploade alle billederne.

Så derfor er jeg startet med de 2GB man får gratis, så har jeg inviteret nogle venner og har i alt 3,5 GB plads. Det har været okay til, at sende ting frem og tilbage, imellem mit arbejde og hjemmet.

Det vil sige, indtil her til aften.

Få mere plads – Helt op til 5GB gratis plads.

Hos PetaPixel fandt jeg en artikel, som fortæller at man i en beta periode kan få op til 5GB ekstra plads hos dropbox.

Og det skulle jo prøves, så jeg startede med at hente den opdaterede Dropbox klient på denne side:

http://forums.dropbox.com/topic.php?id=53544
(Linket som PetaPixel siden har, er ikke det nyeste link til Dropbox beta)

Efter download, en hurtig installation og så vil den lige opdatere nogle database filer.

Det fungerer så på den måde, at for hver 500MB du uploader til Dropbox. Får du 500MB gratis plads, optil et maksimum på 5GB ekstra plads.

Sådan fungerer det

  • Du downloader og installerer den opdaterede beta klient fra Dropbox.
  • Du sætter dit kamera eller din iPhone til din computer, eller som jeg gjorde – En kortlæser og et hukommelseskort.

Når du gør dette vil følgende vindue komme frem:

Automatisk afspilning ved indsat Compact Flash kort i kortlæser

Derefter vælger man bare den der er markeret (Import pictures and videos med Dropbox). Så starter importen helt af sig selv. Man kan trykke på det lille ikon i Systray, og se hvor langt den er nået med, at kopiere billeder ned på computeren.

Dropbox import pictures and video

Men husk, det er kopieringen fra kort til computer, ikke selve upload til Dropbox serverne. Og det er først når det sker at du pr. 500MB billeder får 500MB plads. Dette kan tage nogle timer, så lad computeren stå natten over – Så er den klar.

Dropbox - Space increased

Så tænker du måske, jamen jeg har ikke lige 5GB data at importere. Intet problem, find dig et kort 1GB, 2GB, 4GB eller mere. Flyt en bunke billeder over på det, fjern det fra din kortlæser og sæt det til igen. Og så følger du bare ovenstående guide.

Giv mig lidt ekstra plads, hvis du har lyst

Hvis du har læst hertil, kunne det måske have interesse for dig at gøre dette. Og hvis du ikke allerede har en Dropbox konto, fordi du syntes 2GB var for lidt. Så har du muligheden for, at få en 7GB Dropbox konto.

Og her er det så du kan give mig lidt ekstra plads, brug følgende link http://db.tt/cE8XUuh til at tilmelde dig din Dropbox konto, så får jeg 250MB for hver af jer der gør det.

 

Comments: Leave a Comment

Et kig mere på Adobe Photoshop CS6

Denne gang et eksempel på background saving og liquify funktionen. Jeg har dog ikke så store filer, at jeg oplever det som et problem når jeg gemmer filer. Men måske når man forhåbentligt snart, opgraderer til et Nikon D800.

Det samme med liquify, det er yderst begrænset hvad jeg har brugt det til – Men videoen viser da en kraftig hastighedsforøgelse.

Comments: Leave a Comment

Et lille kig på Camera Raw 7 og Photoshop CS6

Et kig på Camera Raw 7, og sidst i videoen et hurtigt kig på Adobe Photoshop CS6′s nye interface.

Glæder mig til at se hvad der kommer i Adobe Photoshop CS6.

[via DigitalFilm.tv]

Comments: Leave a Comment

Online backup

Husk at tage backupJeg har tidligere skrevet om at man skal huske at tage backup, og forleden fandt jeg ud af at jeg ikke havde fået oversat det opfølgende indlæg hvor jeg fortæller hvad jeg gør.

Når jeg importerer billeder til Lightroom fra mit hukommelseskort, vælger jeg altid at tage backup til en sekundær destination (på min server). Og jeg udskyder aldrig den ugentlige automatiske backup i Lightroom, i tidligere versioner af Lightroom skete det når man startede Lightroom, men i version 3 er det når man lukker Lightroom. Jeg syntes det er meget vigtigt  at have en backup af alle de ændringer jeg har foretaget, ellers skal jeg jo bare redigere alle mine billeder igen.

Men selvom jeg har kopier af mine ting på to maskiner, har jeg været på udkig efter en online backup løsning. Men her i Danmark jeg kun fundet én – Keepit Unlimited og Keepit Pro, Unlimited til arbejdsstationer og Pro til servere. Pro kan installeres på servere, men du nødt til at betale pr. GB data som der bliver taget backup af.

Keepit Unlimited koster 468 kr. pr år, og hvis jeg vil bruge Keepit Pro til backup af mine 250GB i kælderen ville det koste 8985 kr. pr. år, så for den samlede pris af 9463 kr. ville både min arbejdsplads og min server være sikret.

Men så læste jeg et indlæg på LIGHTING ESSENTIALS af Don Giannatti hvor han henviste til et produkt kaldet Carbonite, som jeg lige ville prøve. Først på min arbejds computer, det virkede fint, jeg kunne vælge de mapper eller filer som jeg ønskede at tage backup direkte i stifinder, og det snuppede ikke al min båndbredde. Så jeg installerede det på min server, bare for at se, om det ville virke. Og det gjorde det – Ikke noget med “Dette kan ikke installeres på en server, der skal du købe den dyre udgave.“, det spillede bare.

Og bedst af alt er prisen. Et år koster 54,95$ og to år 99,95$, det svarer til 300/550 kr. Så til mine maskiner vil det koste 1100 kr. for 2 års backup af både min server og min arbejdsplads i to år. Havde jeg valgt Keepit Unlimited til min arbejdscomputer og deres Pro produkt til min server ville det have kostet mig 17970,- kr.

Du kan teste softwaren i 15 dage gratis, og du behøver ikke engang at registrere dit kreditkort. Hvis du beslutter at købe det, før de 15 dage er forbi, vil disse dage blive tilføjet til din registrering periode.

Som en ekstra mulighed, kan jeg faktisk få adgang til mine filer eksternt via Remote Access menuen når jeg logger ind på Carbonites hjemmeside. Det er ikke til at hente hele mapper. Men har man lige brug for en bestemt fil, kan du få adgang til den overalt i verden. Og der findes en iPhone application som giver mig adgang til alle mine filer på min telefon, så i en snæver vending har jeg adgang til mine ting.

Så hvis du har lyst til at prøve dette produkt, og samtidigt vil støtte mig, kan du smide en kommentar, så sender jeg dig en email via Carbonite – Og hvis du vælger at tilmelde dig får jeg 3 måneders gratis Carbonite.

Comments: 1 Comment

Fremtidens lyssætningsoftware

Mads-Peter ovre hos Mashed Potatoes, har fundet et nyt program til at arbejde dynamisk med lyset i en scene:

Fremtidens lyssætningsoftware

Det ser ganske spændende ud, men det er nok mest til hvis man laver produkt billeder og ikke portrætter – Kunne være sjovt at se hvordan det fungerer med en model som er skudt med 2-3 lyskilder.

Man kan hente en Beta version hos www.oloneo.com (Windows version).

Comments: Leave a Comment

Chase Jarvis’ arbejdsforløb

Chase Jarvis har et ganske imponerende arbejdsforløb når han er på job.

Jeg har tidligere skrevet om at man skal huske at tage backup, og selvom jeg ikke er Chase Jarvis (og ikke har samme midler som ham), har jeg allerede lidt af hans processer implementeret.

Når jeg kommer hjem fra en foto session importerer jeg mine billeder på min arbejdsstation, samtidigt laver Lightroom en sekundær kopi til en server jeg har herhjemme. På den server har jeg installeret Carbonite, som laver remote backup.

Så jeg er da næsten lidt Chase Jarvis agtig ik?

Comments: Leave a Comment

Lightroom 2.7 frigivet

Imens vi venter på Lightroom 3, kan man ligeså godt opdatere sin eksisterende Lightroom 2.x.

Og nu har Adobe frigivet version 2.7, som har nedenstående forbedringer.

Nye kameraer:

  • Canon EOS 550D (Digital Rebel T2i/EOS Kiss X4 Digital)
  • Kodak Z981
  • Leaf Aptus-II 8
  • Mamiya DM40
  • Olympus E-PL1
  • Panasonic G2
  • Panasonic G10
  • Sony A450

Samtidigt er der også rettet nogle fejl, læs mere om det hos Adobe.

I forbindelse med opdateringen af Lightroom er der samtidigt også blevet frigivet en opdatering til Adobe Camera RAW (ACR) og deres DNG converter.

Hent din version herunder:

Comments: Leave a Comment

Adobe Lightroom 2.6.1 opdatering (Kun for Leica M9 brugere)

Adobe Photoshop Lightroom 2.6.1 skulle være den præcist samme som den Lightroom 2.6 der blev frigivet for nyligt, som tilføjede understøttelse til en række kameraer fra Canon, Nikon og andre, samt at rette nogle problemer på PowerPC baserede Mac OS maskiner. Men den seneste opdatering er kun til Leica M9 brugere, alle andre bør ikke opgradere og bare blive ved med at benytte 2.6.

Problemet opstod når man behandlede billeder fra Leica M9, og dette opstod i Lightroom version 2.6, da Adobe udførte ændringer for at forbedre billedekvaliteten basseret på kundernes tilbagemeldinger.

Lightroom 2.6.1 kan hentes til både Windows og Mac OS.

Og hvis du endnu ikke har opdateret din ældre Lightroom til 2.6 kan du hente den til Windows og Mac OS.

Comments: Leave a Comment

Min arbejdsgang i Lightroom, vha. Survey

Jeg har de sidste 4 uger testet Lightroom 3 Beta, og nogle af de nye ting bliver godt.

Jeg har dog også indsendt et par fejl rapporter, og til en af dem har jeg lavet en video hvori jeg viser min arbejdsgang når jeg gennemser mine billeder efter en foto session.

Som altid skal den ses i HD, og i fuld skærm.

Skal jeg fortsætte med at lave videoer som denne?

Comments: Leave a Comment

Hurtig update: Lightroom 3 Beta er kommet

Adobe har frigivet Lightroom 3 som beta til offentligheden. Den kan hentes her:

http://labs.adobe.com/technologies/lightroom3/

Comments: Leave a Comment