Photofolio, min blog

Da jeg fik mit Nikon D700 var jeg også nødt til at opgradere min samling af CompactFlash kort (CF), for da jeg brugte et Nikon D70 kamera, og jeg benyttede mit 4GB CF kort, kunne jeg få ca 750 RAW billeder ned på det – Jeg ved ikke hvor mange JPEG billeder der var plads til, for efter jeg har skiftet til RAW har jeg ikke brugt andet.

Det eneste problem med mit 4GB CF kort er når jeg bruger det i mit D700 kamera, er der kun plads til 155 billeder (RAW kvaliteten er også ændret fra 12 til 14 bit), og da jeg sagtens kan komme hjem fra en foto session med 300+ billeder havde jeg brug for et nyt kort.

Efter at have ledt efter det rigtige kort, valgte jeg et Lexar Professional UDMA 8GB kort og købte samtidig en Lexar Professional UDMA kort læser. Det har plads til 302 billeder, og jeg kan have mit 4GB og mine to 2GB kort med. Så jeg har plads til ca 600 RAW billeer før jeg løber tør.

Så jeg satte mig for at teste hastigheden på mine kort, og samtidigt for at se om UDMA faktisk er hurtigere end normale kort. Mit umiddelbare indtryk (da jeg skrev dette indlæg for et år siden), var at i kameraet og man skyder løs betyder det ikke så meget, men når man skal importere billederne ind på computeren har det stor effekt.

Opdatering
Siden jeg skrev det oprindelige blog indlæg for et år siden, har jeg konstateret at jeg tog fejl. Hastigheden har helt bestemt noget at sige i kameraet også, desto hurtigere man tømmer sin buffer i kameraet, desto hurtigere er man klar til en ny serie.

Jeg kiggede efter diverse benchmark software, men skrev til sidst mit eget lille program som kopierer indholdet fra en folder til en anden – Ganske simpelt. Jeg lagde de samme filer på alle mine kort, 68 billeder i RAW men en samlet størrelse på 906MB (950.123.581 bytes) og kopierede dem direkte ind i en mappe på min computer.

Her er resultaterne af min lille test:

Som man kan se, bruger man den navnløse kortlæser er hastigheden stort set den samme ligegyldigt hvilket kort man bruger, men skifter man til UDMA kortlæseren, får man en helt anden hastighed.

Da jeg oprindeligt postede dette indlæg på engelsk (for præcist et år siden) kom Uffe med en kommentar:

Og vi kan tilføje følgende til listen:
Transcend 16GB 300x Compact Flash High Speed Card

Har følgende hastigheder:
Lexar UDMA Professional kortlæser ~ 30MB/s
Indbygget læser i en Dell Dimension stationær computer ~ 9.5-10.0MB/s

Og kan konkludere at at Transcend kortet klarer som Lexar UDMA kortet i en UDMA læser, og at den indbyggede kortlæser i min Dell er noget bedre end kortlæseren uden navn.

Næste test er hastigheden i kameraet, for at teste hvor hurtigt bufferen bliver tømt over på kortene.

Januar er gerne måneden hvor diverse hjemmesider og TV stationer kommer med top 10 lister, og her i januar har medierne haft en tendens til at finde højdepunkterne ved de sidste 10 år i nullerne. Så jeg har besluttet mig for at bruge muligheden for at fortælle om mine første 10 år med fotografering, specielt digitalt.

Du skal være velkommen til at kommentere med dine egne oplevelser.

Jeg har altid været fascineret af billeder, specielt portrætter men i mange år manglede jeg udstyret til at forfølge min drøm om at kunne tage rigtigt gode portrætter. Jeg forsøgte engang i 95′-96′ at begive mig ind på spejlrefleks markedet med et gammelt Zenith kamera til 50,- men der var for mange ting jeg vidste for lidt om, f.eks. at lukkerens hastighed kan faktisk være for hurtig  til en blitz. Så der røg mange ruller film på den konto.

Men i 2000 bevægede jeg mig ind i den vidunderlige verden af digitale kameraer, familiens første kamera var et Canon S10 på 2.11MP som vi fik i bryllupsgave i Juli 2000. Det medfølgende 8MB Compact Flash kort brugte jeg i 1½ år inden jeg fik mig et 64MB kort, det er lidt ærgerligt at jeg på det tidspunkt vidste så lidt billedernes størrelse at jeg gik på kompromis med det.

På det tidspunkt kunne jeg sagtens finde på at sætte opløsningen ned til 800×600 for at få plads til mere. Bestemt ikke noget jeg kunne finde på nu, hvor det helst skal være så stort som muligt – Og kun i RAW.

En anden ting jeg kan ærgre mig lidt over at jeg så sent fandt ud af værdien i at have meta data i billederne, hvornår det er taget, hvilken brændvidde det er taget ved, om der er blitz mm. Problemet var bare at jeg i langt tid brugte Canon’s eget program ZoomBrowser, til at overføre billederne fra kameraet til computeren. Og hvis man på kameraet roterede billederne, så portrætter stod på højkant når man overførte billeder fra kameraet. Så ødelagde man meta data, men det fandt jeg først ud af efter et par år.

Så i langt tid, de første 2 år tror jeg, har jeg kun meta data på halvdelen af mine billeder, den anden halvdel mangler jeg den information.

Kameraet fungerede godt frem til 2004, hvor det begyndte at blive lidt ustabilt. Der var nogle gange man skulle tage kortet ud og sætte det ind igen. Og batteriet var efterhånden ret smadret, det var af typen NiMH som har problemer med at blive opladt hvis der stadig er spænding. det er ikke ligesom de nye batterier der kan klare at blive ladt halvt op.

Man kunne lige tænde kameraet og taget et par billeder så slukkede det igen, så jeg købte nogle nye batterier og det holdt et halvt år længere, til sidst holdt kameraet helt op med at virke.

I september 2004 købte jeg et brugt Canon EOS650 på Lauritz.com, igen prøvede jeg mig med et spejlreflekskamera. Og det var klart bedre at have et kamera der havde noget automatik frem for mit Zenith kamera, men stadigvæk så syntes jeg ikke at jeg lærte noget ved at tage billeder med kameraet. Det blev gerne til en masse ruller film, som så sagtens kunne ligge i nogle måneder før de blev fremkaldt. Og så kunne jeg alligevel ikke huske ved hvilke indstillinger jeg tog billederne.

Men jeg har da fået fremkaldt de fleste ruller.

Da vores Canon S10 kamera var stået af, og at vi kun havde et analogt kamera i 2005, gør at jeg ikke har så mange billeder i digital form fra 2005, kun omkring 200 billeder er det blevet til.

Det kunne være man skulle få skannet dem ind.