Tag Archives: IPhone

Så har jeg fået mig nogle nye gadgets som jeg kan benytte i forbindelse med fotografering.

Den først og største nye ting jeg har fået mig er en iPad 2 og det er faktisk den jeg benytter lige nu til at skrive dette indlæg. Den anden gadget er en iPhone 4, og jeg må indrømme at det var først da jeg bestilte min iPad at jeg indså at det var en god ide at holde mig til samme platform. For med en iPad og en iPhone kan apps deles imellem enhederne, og de ting min kone køber til sin iPhone kan jeg også installere uden at skulle købe programmerne 2 gange.

Og den sidste er et kamera connection kit, et lille stik jeg sætter i bunden af min iPad og så kan jeg kopiere billeder direkte fra mit Nikon D700 til min iPad – På den måde kan jeg hurtigt gennemse billederne og med en app kan jeg faktisk give billederne stjerner, rating og synkronisere til min Lightroom.

Og til at starte med vil jeg gennemgå hvordan jeg brugte min iPad, mit connection kit og min Photosmith app til at hjælpe mig i weekenden.

Noget familie havde spurgt om jeg ville fotografere deres datters konfirmation og jeg havde takket ja, så da vi ankom til kirken fik jeg taget billeder før, under og efter selve konfirmationen. Derefter var der en times tid inden vi skulle til selve festen, så vi fik noget at drikke et andet sted og jeg fik sat mit udstyr sammen.

Her har jeg har tilsluttet mit kamera med USB, da mit Nikon D700 bruger Compact Flash kan jeg ikke sætte kortet direkte i adapteren.

Connection kit i iPad, USB i kit og USB i mit kamera. På den måde kunne jeg importere alle billederne ind (min iPad er på 32GB) og så med App’en Photosmith kunne jeg hurtigt skrive keywords, give fra 1-5 stjerner samt farvekode billederne.

Da vi kom hjem om aftenen, åbnede jeg Lightroom på min PC’er og startede synkroniseringen fra iPad til Lightroom. Billederne blev så importeret, den Collection jeg havde lavet blev tilføjet – Og selvfølgelig var alle min stjerner og farvekoder med.

Da det stadig er en App som er under udvikling kan man f.eks. ikke arbejde med ens eksisterende Lightroom bibliotek – Det hele skal igennem Photosmith – Men det er en af de features de arbejder på.

Det er bestemt en app jeg vil bruge fremover i forbindelse med foto, læs meget mere om den på http://blog.photosmithapp.com/index.php/photosmith-the-grand-tour/

Jeg købte mit kamera kit hos M.I.C. Gadget http://store.micgadget.com/49-card-readers, husk dog at der kommer told og moms oven i prisen (det gjorde der for mig), så det er 199,- du skal ligge oven i prisen. Og så burde jeg nok have læst beskrivelsen lidt nærmere, og bestilt en med Compact Flash læser.

Mark Wallace fra Adorama TV, har lavet en 10 minutters anmeldelse af Photosmith hvor han gennemgår alle mulighederne i den.


Category: Hardware, Software

I gamle dage (for 10 år siden) brugte man favoritter, eller bogmærker til at gemme sider man besøgte ofte. Du havde dine bogmærker på din computer derhjemme, og på arbejdet havde du nogle andre. Eller du havde sågar en bærbar computer med dig, men hvis den blev stjålet eller gik i stykker mistede du dine bogmærker.

Så kunne man begynde at bruge en service som Del.icio.us til at dele bogmærkerne med venner, og du slap samtidigt for at tage backup af dem. Men du skulle stadigt holde øje med om der kom opdateringer.

Så i 2003 begyndte der at komme RSS feeds, og der kom samtidigt flere forskellige sider der kunne hjælpe dig med at bygge din helt personlige side.

I 2005 fik RSS sit helt ikon, Feedicon. Dette ikon blev udviklet til Firefox browseren, og efterfølgende brugt af microsoft. I dag har alle blogs, aviser og andre medieudbydere deres eget RSS feed med top historier og seneste sladder.

Selve indholdet af et RSS feed er blog indlæggene uden den omkringliggende hjemmeside, se RSS feedet til denne side. Feedet fra denne blog og andre kan så blive læst af en RSS læser, som måske er en hjemmeside du logger på (Google/iGoogle), Outlook eller Thunderbird ja sågar din IPhone eller Android telefon kan bruges.

Jeg bruger Google Reader som min primære kilde til at læse mine RSS feeds, og har en app på min Android telefon som hedder Readerscope som kan læse indholdet af min Google Reader konto. Så når man lige har et ledigt øjeblik kan man følge med på telefonen. Tidligere har jeg brugt iGoogle som startside, men jeg har skiftet til Google Reader.

Darren Rowse fra Problogger.net har skrevet en artikel om RSS feeds, og hvordan man bruger dem. Så hvis du ikke er begyndt at bruge RSS, vil jeg anbefale dig at starte.

Så hvis du vil starte nu, kan du begynde med mit feed:

RSS

Og her kan du se mit RSS feed af Danske fotografer som jeg følger.


Category: Diverse

Translator

Danish flagItalian flagEnglish flagGerman flagFrench flagSpanish flagSwedish flagNorwegian flag

Arkiver


Indtast din e-mail-adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg på dette websted via e-mail.