Diana F+ lomography kamera

Diana F+ kamera med blitz monteret

Ferietiden er over os og det giver nogle længe dage hvor man skal hygge med familien, og lege med nyt udstyr. Forleden havde min kone og jeg bryllupsdag, og i den anledning fik jeg et Diana F+ kamera, se det var en god overraskelse.

Vi har for nogle år siden set det hos Photografica i Skindergade og en af mine venner (MadPhotoWorld) har et Holga kamera som jeg har beundret. Men nu syntes hun at jeg skulle have mit eget, der endda en blitz med, og jeg fik også et fisheye objektiv. På blitzen kan man montere nogle små medfølgende farvefiltre, så man kan rigtigt lege med lyset. Og faktisk medfølger der en adapter så jeg kan montere blitzen på mit NIKON D700 kamera, eller bruge min Canon blitz (530ex) på mit Diana kamera. Jeg ser strobist muligheder i det.

Den første fremkaldelse

Sammen med kameraet fik jeg 3 ruller film, som er 120 og ikke de 35mm spoler som jeg f.eks. brugte i mit Canon EOS 650. Og dengang jeg brugte det skød jeg ISO 200 eller 400, men dem jeg fik med var ISO 50. Så jeg fulgte instruktionerne som var i den vedlagte manual (og gik ud fra ISO 400), og eksponerede min ISO 50 film lidt ekstra. Da jeg så efter en dags tid havde skudt min første rulle film (16 billeder) skulle det jo fremkaldes, min lokale Click forhandler kunne ikke gøre det så jeg undersøgte (googlede) lidt omkring og fandt Laboratoriet i Nannasgade som kunne fremkalde fra dag til dag. Det var ikke det billigste, men det gav mig en mulighed for at se mine billeder inden jeg skød flere ruller.

Og det er jeg ganske glad for at have gjort. Personalet i Laboratoriet havde fremkaldt min film på under 24 timer, så dagen efter kunne jeg kl. 10 ankomme og se min fremkaldte film komme ud af maskinen. Og lidt som jeg frygtede, var det meste af filmen dårlig – min fejl – jeg havde overeksponeret for meget, så alle billeder var helt hvide. Et enkelt blev godt. En dobbelteksponering af min datter, men prisen er lidt for høj til at det skal gentage sig.

Amalie dobbelt eksponering 120 mm

Amalie dobbelt eksponering med Fisheye objektiv på Diana F+

Fremkaldelsen kostede 110,50 kr. inkl. moms og miljøafgifter, og så fik jeg det som en lang Dias strimmel. Hvis jeg skulle have det som papir billeder ville det have kostet yderligere 195 kr. En samlet udgift på 305,50 kr. for at få fremkaldt et enkelt billede, men man lærer af sine fejl.

Så for at få billedet digitaliseret holdt jeg det op i mod min monitor og tog et billede med mit mobilkamera (5 MP), da jeg endnu ikke har en scanner som kan

Fremkaldelse af 120 film hos Photografica

Så inden ferien startede skaffede jeg mig lidt flere film ruller hos Photografica, samt forhørte mig lidt om priserne på fremkaldelse af 120 film. Og de skal have 50 kr. for fremkaldelsen, og yderligere 50 kr. for at lave papirbilleder. Og da jeg har det som en hobby, vil det nok være der jeg fremover får fremkaldt mine film. Men skal jeg have lavet et stort tryk eller andet vil jeg helt klart vælge Laboratoriet i Nannasgade for der var super service og professionalisme hos dem.

Men når jeg kommer hjem fra ferien med 7 ruller film til fremkaldelse er prisen enten 700 kr for fremkaldelsen, eller 1820 (man kan købe klippekort hos Laboratoriet) – hvis jeg også vil have dem på papir samtidigt. Alternativt kan jeg slippe med 350 kr og så bare spare 1500 op til en Canoscan 8800F som kan scanne mine dias film, og min fars, og min svigermors.

Men lad os se hvad der kommer med hjem på rullerne, jeg ved jeg er kommet til at lave nogle dobbelteksponeringer.