Nikon D800 ligger på første pladsen hos DxOMark

DxOMark er et firma som specialiserer sig i, at måle optisk kvalitet i både kamerahuse og objektiver. Og de har netop frigivet testen af Nikon D800.

Resultatet er ganske imponerende, og gør at D800 havner på en 1. plads, og slår derved Nikon D4 der havnede på en 2. plads for kun et par dage siden. På det tidspunkt havnede D4 på en score på 89, og på første pladsen lå Pentax One IQ180 Digital Back med en score på 91.

Nu ligger Nikon D800 på første pladsen, med en score på 95.

© DxOMark

Nogle vil sige at det grænser sig til pixelpeeping, men der er noget lækkert i at vide at det kamera man har bestilt ligger på første pladsen. De har endnu ikke testet Canon 5DMKIII – Og mon ikke den kommer et godt stykke deropad ?

5 thoughts on “Nikon D800 ligger på første pladsen hos DxOMark

  1. Det bliver spændende at se, hvordan den nye D800 performer i praksis. Jeg glæder mig i det mindste til at få den indenfor døren. Der er mange “derude”, der hævder at D800 bliver en seriøs konkurrent til mange af vore dages mellemformatkameraer (der koster 3-4 gange så meget), og lige så mange der hævder, det dog er en vanvittig tanke 😉 Hvem der får ret vil tiden vise, og for mit vedkommende er jeg faktisk bedøvende ligeglad med hvordan D800 performer i forhold til andre kameraer. For mig handler det om, hvorvidt D800 kan løse de opgaver jeg vil stille det, og hvor godt den så gør det, og her har jeg tillid til at Nikon endnu engang vil levere “varen”.

    1. Helt enig i at det kommer an på hvordan man kommer til at bruge det, for DxOMarks test er jo fuldstændigt studie opsætninger – Men jeg havde ikke lige regnet med at den tog første pladsen. Jeg er spændt på 5DMKIII og D800E.

  2. Efter at have set ALLE de foreløbige test videoer som ligger tilgængeligt på nettet lige nu, er det stort set fælles for alle, at INGEN af vidoerne er skarpe eller særligt imponerende detalje graden.
    Om det er fordi at dem der ligger videoerne op ikke kan finde ud af at encode dem ordentligt eller om det er video funktionen i D800 som bare ikke er god nok, er lidt svært at blive klog på.
    Ærgeligt for jeg havde gået og ventet på lige netop dette kamera i LAANG tid.

    Hvis nogen har set en video som står skarpt i detaljerne må i gerne lige linke til det.

    ;o) Frank

    1. Når man lægger en video på nettet komprimeres den ganske voldsomt de fleste steder, og det kræver et indgående kendskab til de forskellige tjenesters komprimeringsalgoritmer, at lave en video, der yder kildematerialet retfærdighed. Jeg har eksperimenteret en smule med dette men har ikke “knækket koden” helt endnu. Men når jeg får mit D800 skal jeg nok smide en test video på nettet, man kan downloade, der ikke har været igennem “vridemaskinen” på en online tjeneste, og så kan du se om det lever op til de krav og forventninger du måtte have 🙂

Skriv et svar