Det er nu dejligt nogle gange at kigge sit bibliotek igennem, og så behandle et billede der er næsten 2 år gammelt i Lightroom. Jeg har i Lightroom en samling kandidater til at blive publiceret på bloggen, og den kigger jeg engang imellem i for at arbejde med billederne. Nogle billeder får lov til at ligge der i nogle måneder, andre kan ligge der i flere år før jeg arbejder med dem.

[before-after width=”950px” move_on_hover=”true” viewer_position=”center” label_one=”Før” label_two=”Efter”]

Mad Hatter from Alice in WonderlandMad Hatter from Alice in Wonderland

[/before-after]

Mad Hatter cosplay – Alice i Eventyrland

Her er det Mad Hatter cosplay, oprindeligt spillet af Johnny Depp fra filmen Alice i Eventyrland, og jeg kender desværre ikke navnet på personen på billedet.

Billedet er fra November 2011, hvor jeg for andet år i træk med i arrangørgruppen af J-Popcon, som officiel fotograf. Og dette billede er taget i forbindelse med at jeg gik rundt med mit kamera og et stativ med en blitz, og bare spurgte forbipasserende om jeg måtte fotografere deres kostume.

Billedet er taget i en gymnastik sal, med et dårligt fluorescerende lys, så jeg har forsøgt at isolere personen med mit eget medbragte lys. Derefter har jeg foretaget lidt justeringer i Lightroom 4, for at fjerne baggrunden helt, samt for at fremhæve farverne i kostumet.